Klienthistorier

Hvad siger Klok-Akupunkturs klienter? 

Jeg har gennem mine 15 år som højtuddannet akupunktør oplevet mange succesfulde behandlingsforløb, og jeg har set, hvor stor en forskel akupunktur har gjort hos mange i forhold til at opnå graviditet. Her ser du nogle få eksempler fra klinikken:

Gravid igen – helt uden hjælp udefra 

“For 9½ år siden blev jeg gravid med vores første barn efter hormonbehandling. Gennem de sidste 8 år har vi ønsket et barn mere, men det lykkedes mig ikke at blive gravid. Derfor opsøgte jeg Christina for at prøve at få akupunktur for at forbedre min chance. Efter akupunkturbehandlinger gennem kun en enkelt menstruationscyklus er jeg nu gravid – helt uden anden hjælp udefra.” 
Helle Johansen 

Endometriose gjorde det svært at blive gravid 

“Jeg har endometriose og havde været igennem 3 IVF-forsøg for at blive gravid – desværre uden resultat. Inden og sideløbende med det 4. IVF- forsøg fik jeg akupunkturbehandlinger hos Klok-Akupunktur. 14 dage efter ægoplægning blev jeg ringet op med den glædelige nyhed, at jeg var gravid med et meget flot HCG-tal. Jeg har nu været til min første scanning, alt ser fint ud, og jeg har det rigtig godt i min graviditet.” 
Jane Nielsen 

Akupunktur gav mig ægløsning 

“Vi havde gennem et par år ønsket at blive forældre, men det ville ikke lykkes pga. manglende ægløsning. Jeg havde prøvet hormontilskud og fik ægløsning (men desværre også meget migræne), mens jeg tog hormonerne. Jeg blev ikke gravid undervejs, og jeg havde efter ophør med hormonerne igen ingen ægløsning. Jeg blev anbefalet akupunktur, og efter den første behandling hos Christina, havde jeg spontan ægløsning! Jeg havde ingen bivirkninger ved akupunkturen, og efter endnu tre behandlinger var jeg gravid, og jeg er i dag mor til en dejlig datter”. 
Janni Povlsen 

Naturligt gravid med akupunktur 

“Gennem 4 år havde vi forsøgt at få barn. Første gang var jeg blevet gravid på naturlig vis, men havde født 6 uger for tidligt. Denne gang var det noget sværere for mig at blive gravid, og vi havde været igennem flere inseminationsforsøg uden resultat, da jeg opsøgte Christina. Jeg fik i første omgang 4 akupunkturbehandlinger og blev herefter gravid på naturlig vis. Desværre oplevede jeg en spontan abort, men med hjælp fra akupunkturen, blev jeg atter gravid. Under graviditeten fik jeg også løbende akupunkturbehandlinger gennem de første måneder, og jeg er nu nybagt mor til den dejligste pige, som blev født til terminen.” 
Charlotte Øst 

Lider af PCO – men har nu tvillinger i vente 

“Jeg har PCO og har derfor svært ved at blive gravid. Vores datter blev til ved hjælp af insemination, men efter hendes fødsel oplevede jeg slet ikke at få menstruation igen. Jeg fik derfor hormontilskud og skulle atter insemineres. Denne gang supplerede jeg behandlingen med akupunktur hos Klok-Akupunktur – jeg blev gravid efter første insemination. Ved den første scanning i graviditeten blev vores glæde til dobbelt lykke – to små, bankende hjerter var at se!” 
Pernille Skovholm