Behandling


Akupunktur-behandling af høj faglighed og kvalitet

Hos Klok-Akupunktur i Randers tilbydes du altid behandling af høj faglighed og kvalitet, og alt efter dit behov kan jeg hjælpe dig med flere muligheder i behandlingen. Med min solide jordemoderfaglige baggrund og mit både høje uddannelses- og erfaringsmæssige grundlag inden for akupunktur er du sikret altid at være i professionelle hænder hos Klok-Akupunktur, uanset om du er gravid eller ej. Her er du sikret professionel akupunktur-behandling.

Akupunktur-behandling mod forskellige problemstillinger

Jeg behandler rigtig mange, især kvinder – men også mænd med udfordringer omkring fertilitet. Det kan være i forbindelse med samtidig behandling på fertilitetsklinik eller for at styrke kroppen til at blive spontan gravid uden hormonbehandling eller anden hjælp udefra.
Jeg ser også rigtig mange gravide til akupunktur-behandling, enten mod gener i graviditeten som f.eks. kvalme og opkastninger eller smerter i bækkenet eller lænden og til fødselsmodning/modningsakupunktur i graviditetens sidste uger eller til gravidmassage, der også kan kombineres med akupunktur-behandling. Til mange behandlinger i graviditeten vil du blive lejret behageligt på maven selv som højgravid på klinikkens specialdesignede gravidbriks.
Andre behandles for problemer med cyklus eller menstruation. Mange oplever smerter op til og under ægløsning og selve menstruationen, nogle har stærke PMS-symptomer eller udeblevne ægløsninger eller menstruationer, f.eks efter at være stoppet på p-piller.
Både i årene op til og ved selve overgangsalderen, altså når menstruationerne er helt ophørt, oplever rigtig mange både fysiske og mentale gener. Det er f.eks. søvnproblemer og hedeture eller hovedpine eller migræne, der plager og forstyrrer hverdagslivet, og også her kan individuelt tilpassede, professionelle akupunktur-behandlinger og enkle råd til hverdagen gøre en stor forskel.

Akupunktur stimulerer kroppen indefra

Når du stimuleres med akupunktur, styrkes og balanceres din krop energetisk indefra. Med akupunktur er det altså kroppens egne kræfter, der er i spil. De fysiologiske processer får et skub i rigtig retning, sindet afslappes, og kroppen får et større overskud.
Og akupunktur virker også, selv om man ikke nødvendigvis forstår mekanismen bag det, og også selv om man måske “ikke tror på det”. Dyrlæger bruger også akupunktur som behandling, og det virker også på dyr, selv om de hverken kan forstå det eller vælge “at tro på det”.
Men Traditionel Kinesisk Medicin, som var verdens først beskrevne medicinske system, og som akupunktur er den del af, er en noget anden måde at betragte vores krop og fysiologi på end det, som vi er vant til i vores vestlige medicin. Og derfor kan det naturligt nok være svært at forstå at det at stimulere bestemte akupunktur punkter på kroppen kan gøre en positiv forskel. Men det kan det – det viser både erfaring og forskning, og akupunktur er da også efterhånden en integreret del af vores behandling her i Vesten og anvendes også inden for vores eget behandlingssystem f.eks. til smertelindring, kvalmebehandling, til misbrugsafvænning og i stedet for sovemedicin. På vores fødeafdelinger har akupunktur-behandling gennem en længere årrække også været en mulighed til bl.a. smertelindring, til vestimulering og til at løsne moderkagen med efter barnets fødsel.

Vil du høre mere om mulighederne for akupunktur-behandling til netop din eller jeres situation, er du altid velkommen til at kontakte mig.